Din stil giver dig identitet

Din tøjstil kan bruges til at udtrykke din personlige stil og skabe nye relationer med andre mennesker – men også være med til at understrege din identiet. For rigtig mange moderne mennesker i dag, sidder en vigtig del af deres identitet på deres krop.

Vi tænker meget over, hvad vi tager på og over vores tøjvalg. Dette gælder uanset om vi går op i mode eller ej. Det er ikke altid at mode og stil hænger helt sammen.

Forskellige identiteter

Et godt og interessant eksempel på, hvor man bruger sin stil uden at gå op i mode på nogen måde, kan være professoren, der stædigt hver dag går i de samme fløjlsbukser, som han hidtil har gjort i de sidste 30 år. Han bruger sin tøjstil til at signalere intellektualitet, men derudover også sætter sig helt ud over modebegrebet, da det ikke har nogen større betydning for ham.

Vender man eksemplet om finder man frem til de unge kvinder, hvor mode og stil hænger sammen. De unge kvinder der har formået at gøre deres mode til en vigtig del af deres identitet, er de kvinder der har formået, at gøre deres modeblogs til deres levevej. Det er dog langt fra dem alle.

din-stil-giver-dig-identitet

De tager hver dag billeder af deres outfits og ligger det op på deres personlige blog – dermed er de også med til at sætte trenden og ikke mindst selv skabe nye tendenser, da de rammer rigtig mange unge mennesker.

Hvad kan man bruge sin stil til?

Ens stil kan der skrues op og ned for og bruges ofte som et redskab til at sende bestemte signaler og ikke mindst skabe relationer til en bestemt gruppe eller mennesker.

Stil er ligeledes med til at skabe forståelse for os og imellem os som forskellige grupper. Eksempelvis er slips meget udbredt og brugt i den finansielle sektor og er derfor et tydeligt signal for en bestemt gruppe.

Vi bruger vores stil som et redskab til at klæde os på efter forskellige situationer. Skal du eksempelvis til en barnedåb, klæder du dig på, så du matcher andre i gruppen.

Når vi tager på arbejde, har vi en anden tøjstil og noget andet tøj på, der sender nogle helt andre signaler, mens vi har noget tredje på, når vi holder fri og er derhjemme.

Der er dermed rigtig mange gode oplevelser forbundet med vores tøjstil og det at klæde sig rigtigt på til den pågældende situation, hvis man vil det.

Artiklen blev leveret af ModeJagten.dk