Jeg laver hvert år en række nytårsforsæt fordi jeg synes det er lidt hyggeligt! Jeg slår ikke mig selv i hovedet over det hver dag og mange af dem holder jeg slet ikke 100 %, men jeg synes det er en god reminder til at minde sig selv om nogle ting man burde ændre eller gøre bedre i det nye år!
Spise mindre kage
Ja – den er nok egentlig på hvert år efterhånden, men jeg burde virkelig skære ned! Jeg har virkelig en sød tand og hvis jeg selv kunne bestemme spiste jeg nok kage morgen, middag og aften. Heldigvis er god kage også lidt dyrt, så derfor holder jeg mig nok i skindet! I 2016 vil jeg forsøge kun at spise en kage om ugen. For mange lyder dette sikkert af meget – men ikke for mig!
Tage hjem og besøge familien lidt oftere
Turene hjem bliver til tider nedprioriteret på grund af manglende tid, for dyre billetter eller andre fristelser i storbyen, men jeg holder så meget af at komme hjem til hvor jeg kommer fra og jeg vil virkelig prøve at vægte det noget højere, da jeg også tror det er virkelig sundt for mig at komme hjem og slappe lidt af engang imellem.
Gør rent hver 14. dag
Jeg bor virkelig småt og er bliver derfor utrolig hurtigt beskidt på mit lille værelse. At gøre rent en gang om ugen ville nok være det optimale, men det må jeg være ærlig at sige ikke er en realistisk nytårsforsæt for mig, men hver 14. dag det burde jeg kunne klare!
Drik lidt mindre
Jeg drikker stadigvæk som en teenager når jeg er i byen og det er på tide at få lidt styr på mig selv. Man kan sagtens hygge sig og få rigtig gode byture uden at drikke sig stang barcardi og opføre sig noget så pinligt!
Nogle af dem er mere seriøse andre, som i nok kan se, men jeg tror det er vigtigt at kombinere det lidt så det ikke bliver for seriøst!
Hvordan lyder jeres nytårsforsæt i år?